Mange nye solsystemer under dannelse

Astronomer har idag frigivet det st°rste billede, der nogensinde er taget gennem NASA's Rumteleskop. Et spektakulµrt panoramabillede af de centrale omrσder i Oriontσgen, et omrσde i rummet - 1500 lysσr herfra - hvor man ved at nye stjerner dannes.

Billedudsnittet viser 2,5 lysσr af de central dele af Oriontσgen og er sammensat som en mosaik af 15 separate optagelser. Hele omrσdet dµkker i virkeligheden kun 5% af det omrσde, som fuldmσnen dµkker pσ himlen, hvilket understreger hvor detaljeret optagelserne er. Omσdet indeholder flere hundrede unge stjerner pσ mange forskellige udviklingstrin. High-speed jets har sendt chokb°lger ind gennem tσgen med hastigheder pσ mere end 100.000 km/t. Disse chokb°lger fremstσr som tynde kurvede strukturer, der sommetider har lyse ender - se f.eks nederst til venstre i det store billede.

Billedet indeholder ogsσ mere end 100 protoplanetariske skiver omkring nydannede stjerner. Der er derfor ogsσ udsendt fem nµrbilleder af st°vskiver, som synes at vµre klare eksempler pσ nye planetsystemer under dannelse omkring protostjerner. Mange af dem kan meget vel vµre i den tilstand, vort eget solsystem var i for 4,5 milliarder σr siden.

I 1992 viste Hubbleteleskopet os de f°rste visuelle antydninger af, at tµt st°v omgav en ung stjerne. Men nu afsl°rer de nye billeder pσ en overbevisende mσde, at der virkelig er tale om st°vskiver, der ses hµlde i forskellige vinkler i rummet i forhold til retningen til Jorden.

Den µkvatoriale skive omkring stjernen menes at bestσ af 99% gas og kun 1% st°v. Men der skal heller ikke sσ meget st°v til for bremse for lysets gennemgang. Det r°dlige lys i centrum af hver skive er en ung, nydannet stjerne, ca. 1 million σr gammel. De viste stjerner har masser, der udg°r mellem 30% og 150% af Solens masse, og mens de udvikler sig vil nogle af disse µkvatoriale skiver utvivlsomt udvikle planetsystemer.

Hvert af de smσ billeder mσler 257 millioner km pσ tvµrs eller 30 gange vort Solsystems udstrµkning. Diskenes st°rrelser varierer i st°rrelse mellem 2 og 8 gange st°rrelsen af Solsystemet. Det mest slσende eksempel er et billede af en kantstillet protoplanetriske skive, der skjuler en ung stjerne. Det venstre billede er et almindeligt farvebillede, lavet ved tre optagelser i blσt, gr°nt og r°dt. Det h°jre billede er lavet gennem et filter, der s°rger for, at lyset fra omgivelserne i Oriontσgen bliver dµmpet og samtidig fremhµverden centrale stjerne. Den unge stjerne er nµsten skjult i det st°v, der har lejret sig i stjernen µkvatoriale plan, og som danner den skive, hvoraf planeter senere kan dannes.

Selvom planetskiver er under dannelse, er det ingenlunde sikkert, at der ogsσ dannes planeter. Det betyder blot, at forudsµtningen er til stede, og at vore egne forestillinger om Solsystemets dannelse er i overenstemmelse med, hvad vi ser andre steder i rummet. Mens den unge stjerne i centrum udvikler sig, vil skiven enten lokalt trµkke sig sammen til planeter eller ogsσ vil materialet spredes ud i rummet. Sσdanne planetdannelser menes at tage omkring en million σr efter stjernen er begyndt at lyse, og det er netop den alder og udvikling, vi er vidner til her.

Bj°rn Franck J°rgensen

den 20. november 1995

Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside